COFFEE TABLE BOOKS, en gennemgang.

coffee table books
Jeg har investeret i nye Coffee table books 😊

Jeg har investeret i to nye bøger, såkaldte coffee table books. Det vil sige bøger med lidt tekst, og rigtig mange flotte billeder.

Bøgerne jeg har købt hedder “Stay for Breakfast” og “New Romance”, bøgerne er på engelsk, og begge bøger er udgivet af det Tyske forlag Gestalten, der har mange fantastiske Coffee table books, som jeg må eje på et tidspunkt.

Jeg købte disse bøger fordi jeg går og drømmer om et sommerhus på landet, med massere af plads, både ude og inde. Jeg forestiller mig at det skal indrettes med en blanding af nye og gamle møbler, der skal være diffuse lysindfald gennem småsprossede gamle ruder, og med en stemning og farveskala der vil gøre Hammershøi missundelig. Apropos Hammershøi, så vil jeg starte med at beskrive bogen der hedder “New Romance”. Jeg faldt selvfølgelig for bogen på grund af dens omslag, den bedste måde at bedømme om en bog er god… Og jeg er ikke blevet skuffet.

New Romance, coffee table book.

New romance, coffee table book
New Romance, coffee table book. Interiør designer Joris Van Apers.

Særligt har to boliger, som ved min første hurtige gennembladring af bogen, vækket min inspiration til indretning og farveskala. Den første bolig ligger i Belgien, og er selvfølgelig ejet af en indretningsarkitekt ved navn Joris Van Apers. Han kalder stilen “Hip classic with a contemporary twist” og det kan jeg kun give ham ret i. Det jeg faldt for er kombinationen af de gamle møbler, kaminen, farverne på væggen og det flotte trægulv jeg syntes er interessant, men det er også de udstoppede høns i vindueskarmen og på hylderne på væggen.

Hammershøi, coffee table book
Indret med Hammershøi, coffee table book.

Den anden bolig som umiddelbart fangede min interesse, er et hus der ligger i Skotland. Udover at være et hus, er det også et boutique hotel, hvor ikke to værelser er ens. Indretningsarkitekterne kalder stilen Scandi-Scot, hvilke betyder at de kombinerer traditionelt skotsk design med dansk design, og det er lykkedes rigtigt godt. Jeg har taget et billed af præsentationssiden af denne bolig, men resten af billederne er lige så betagende, og farvesætningen er virkelig fin. Dette hotel vil jeg gerne bo på hvis jeg en dag skulle til Skotland.

 

Stay for Breakfast, forfatter Simone Hawlisch

Stay for Breakfast
Stay for Breakfast, en coffee table book.

Så kom turen til morgenmad/brunch inspirationsbogen. Igen er billederne det bærende element, hvilke det også skal være, spørgsmålet er så om opskrifterne og det færdige resultatet, er lige så godt som det ser ud til på billederne. Bogen starter med forord, hvor forfatteren beskriver hvad og hvor hun har fundet sin inspiration til at lave bogen, og begynder med at beskrive da hun stadig boede hjemme, og hvor hyggeligt det var at vågne om morgenen til duften af morgenmad der kom fra hendes mor køkken, meget sød lille historie. Derefter beskriver hun hvordan mennesker med forskellige kulturer, har hver deres morgenmadstraditioner som hun er blevet inspireret af til at lave opskrifterne i bogen.

Der er mange interessante opskrifter i bogen, og mange af dem sad jeg og drømte om at lave i mit imaginære sommerhus, som er indrette som dem i bogen ovenfor, og af en eller anden grund har jeg altid en hørkjole på i duche farver. Jeg ejer ikke en hørkjole, og jeg er ikke sikker på jeg vil gå i så neutrale farver, men lad nu det ligge for nu…

coffee table book
Polenta kage med mandler og citron.

En af opskrifterne som jeg måske får lavet er denne polenta kage, den ser rimelig nem ud, og smagen kunne være interessant, og så er den uden gluten. Grunden til jeg nævner gluten er at vi har familiemedlemmer der ikke kan tåle gluten. Ikke at de er på en helse diætkost eller har en selvindbildt allergi, de har været igennem møllen på hospitaler, og med prøver osv. Så når jeg ser en opskrift på noget uden gluten, om det så er kage, eller mad på anden måde, så er det en jeg noterer mig, for det er altid rart at kunne lave lækkert mad uden gluten når familien kommer på besøg, og så syntes jeg egentlig bare at opskriften så interessant ud.

coffee table book, pocheret figner
coffee table book, pocheret figner.

Denne opskrift faldt jeg over, fordi jeg syntes den så så eksotisk ud, men hvis jeg skal være ærlig så tror jeg ikke det er noget jeg får lavet i virkeligheden, kun i mit imaginære sommerhus, iført min hørkjole. Denne morgenmadsret består, som du nok har gættet, af friske figner som er porcheret i blodappelsinsaft, med granatæblesirup over. Bare det at der er friske figner der er hovedingrediensen, gør at det i ikke er noget jeg får lavet hver dag, og dog, for jeg har faktisk et lille Bornholmsk fignetræ stående på altanen, men der går nok et par år før de første figner er klar til at indgå i denne opskrift.

Udover figner, skal der bruge blodappelsin, rosenvand, stjerneanis og 1 Liter, enten frisk eller ubehandlet granatæble saft, det lyder virkeligt lækkert og meget eksotisk.

Hvis du vil se flere af de coffee table bøger som du kan købe hos Gestalten, så kan du se dem her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.